Travlhed
Selvom jeg ikke er så aktiv her på bloggen, skyldes det ikke ferie, men derimod travlhed.
Jeg har netop lagt sidste hånd på en cardigan, designet for www.garn-garagen.dk En råskitse af opskriften er sendt afsted til Dorthe, så hun kan strikke cardiganen op i andre farver.
Lige nu arbejder jeg med strikkeprøver til efterårets workshop, som kommer til at handle om hulmønstre.
Sluttelig kan jeg fortælle, at jeg har en kjole/tunika med i det seneste nummer af Alt Om Håndarbejde. Kjolen er strikket oppefra og ned med snoninger. Udtagningerne ligger mellem snoningerne og giver kjolen vidde. Garnet er shetlandsuld fra Karen Noe.